Kørselsvejledning til Tjeksproget.dk
Download denne kørselsvejledning
Du finder os på adressen Søren Frichs Vej 38 K, som er en sidevej til Vestre Ringgade, tæt ved Silkeborgvej.
Frichsparken er et stort kompleks af gule kontorbygninger, der engang var lokomotivfabrik.
Når du kører ind i Frichsparken, finder du nr. 38 K lige frem på højre hånd (døren i gavlen på den store bygning ud for springvandet).
Parkering:
Parkeringsanlægget ligger på højre hånd (gule skilte). Du kan kun benytte kreditkort i automaten.
Obs.: Når du har sat kreditkortet i automaten, skal du huske at vælge det antal ”steps”, du har brug for – ellers har du kun betalt for en time!
Du kan også parkere gratis i to timer på en hvilken som helst p-plads, hvor der over firmanavnet står "Gæsteparkering". Husk at stille p-skiven.
Østfra kommer du inde fra byen ad Silkeborgvej. Du drejer til venstre ad Vestre Ringgade og dernæst til højre ad Søren Frichs Vej i det første lyskryds.
Vestfra kommer du ad Silkeborgvej, drejer til højre ad Vestre Ringgade og derefter atter til højre ad Søren Frichs Vej i lyskrydset.
Sydfra kommer du ad Vestre Ringgade fra Harald Jensens Plads, passerer broen og drejer til venstre ad Søren Frichs Vej i lyskrydset.
Nordfra kommer du ad Vestre Ringgade. Du passerer Silkeborgvej og drejer dernæst til højre ad Søren Frichs Vej i det følgende lyskryds.
Busser:
Bus nr. 18 standser lige ved Frichsparken. Der er 3 minutters gang fra linje 8 på Vestre Ringgade og 7 minutters gang fra linje 5, 10, 16, 17 og 52 på Silkeborgvej.
