Lær, hvordan I skriver korrekt og undgår sprogets faldgruber.
Download information om kurset
Korrekt og godt sprog er en forudsætning for professionel kommunikation. Hvis ikke breve, formularer, websites mv. er af høj kvalitet, tror jeres kunder måske heller ikke, at produkterne er det.
Målgruppe
Kurset henvender sig til kommunikationsmedarbejdere, sekretærer, sagsbehandlere, korrekturlæsere, oversættere, tekstforfattere, webredaktører, konsulenter og andre, der i deres arbejde har brug for at skrive et korrekt og godt dansk.
Udbytte
Med dette kursus bliver I bedre til at skrive korrekt dansk og undgå en række af de faldgruber, der findes i dansk retskrivning. I får konkret viden om typiske sprogfejl og sprogrigtighedsproblemer, så I opnår en større sproglig sikkerhed. I får desuden tommelfingerregler til at undgå og finde almindelige sprogfejl, så I kan forbedre både jeres egne og andres tekster. Efter kurset har I et bedre tag på sproget og er dermed rustede til at producere fejlfri og letlæste tekster.
Indhold
På kurset gennemgår vi en række sprogregler, så I fremover selv kan finde de grammatiske og sproglige forklaringer på fejlene og dermed undgå dem i jeres tekster. Vi kombinerer den teoretiske gennemgang med en lang række øvelser, så I får mulighed for at arbejde med de sproglige problemer på kurset.
Kurset beskæftiger sig fx med følgende:
Hvis I har konkrete spørgsmål eller specifikke eksempler, som I har brug for hjælp til, så tag dem med på kurset. Der er også tid til at behandle individuelle spørgsmål.
Kursusmateriale og diplom
På alle vores kurser får I en omfangsrig kursusmappe, som senere kan bruges som opslagsværk. Mappen rummer kursets grundige PowerPoint-præsentation med indholdsfortegnelse, og der er også en række øvelser med rettenøgler. Desuden får hver deltager vores seneste Sprogtip-hæfte (værdi 70 kr.), som indeholder 12 artikler om sproglige emner, og mulighed for at købe de øvrige hæfter med 50 % rabat.
Form
Rigtigt dansk (1 dag) er et endagskursus. Kurset indeholder oplæg, individuelle øvelser og diskussion. Der findes også en udvidet todagesudgave af kurset.
Priser
Se priserne i menuen til venstre.
Få mere ud af jeres kursus
Bruger I jeres viden fra kurset rigtigt? Til dette kursus kan I enkeltvis købe et personligt opfølgningsmodul, som hjælper jer med at fastholde og bruge det, I lærer på kurset. Læs om opfølgningsmodulet.
Ring til os på 87 300 307, og hør mere om, hvordan vi kan tilpasse kurset til jeres behov.