Vi hjælper jer med at fastholde og bruge det, I lærer på kurserne, og giver jer en personlig tjekliste.
Bruger I jeres viden fra kurset rigtigt? Til alle vores kurser kan I enkeltvis købe et ekstra opfølgningsmodul, som hjælper jer med at fastholde og bruge det, I lærer på kurserne.
Formålet med opfølgningen
Med opfølgningen får I en personlig vejledning i at gøre jeres tekster bedre. Opfølgningen henvender sig til jer, der har deltaget i et af vores kurser og vil sikre, at I får brugt jeres nye viden.
Udbytte
Efter opfølgningen vil I have lettere ved at indarbejde den nye viden i jeres daglige arbejde, og I vil have større indblik i jeres sproglige arbejdspunkter.
Indhold
Opfølgningsmodulet er ikke et kursus, hvor I møder op, men fjernundervisning via e-mail. I sender hver to af jeres egne tekster til os inden otte uger efter kurset. Hver tekst skal være på et par A4-sider. Hvis I sender en længere tekst, udvælger vi en del af teksten til vurdering. Vi retter teksterne igennem og vurderer dem i forhold til de centrale områder fra kurset.
Vi bedømmer hvert område på en skala fra 1-10 og giver hver enkelt konkrete råd til forbedringer. I får også en personlig tjekliste over områder, som I hver især skal være særligt opmærksom på.
Ét opfølgningsmodul pr. kursus
Opfølgningsmodulet knytter sig til ét kursus, og I skal altså købe et opfølgningsmodul til hvert af de kurser, I har været på.
Priser
Se priserne i menuen til venstre.
Ring til os på 87 300 307, og hør mere om mulighederne for personlig opfølgning.