KURSUS I JERES VIRKSOMHED

Vi holder kurserne i jeres virksomhed og kan tilpasse indholdet til netop jeres behov.

I kan også lade os arrangere hele kursusdagen, inkl. lokaler og forplejning, fx på et hotel eller kursuscenter.

Kurserne holdes normalt for 1-12 deltagere.

Ring på tlf. 87 300 307, og lad os få en snak om, hvordan vi kan tilrettelægge et kursus for jer.

Vedkommende nyhedsbreve

Lær at skrive brugervenlige elektroniske nyhedsbreve, der bliver læst.

PDF Document  Download information om kurset

Et elektronisk nyhedsbrev kan være velegnet til at give jeres kunder information og få dem til at huske jer. Men de færreste interesserer sig for jeres senest leverede løsning eller for interne forhold i jeres virksomhed. Så hvad skal I skrive om?

Målgruppe
Kurset henvender sig til kommunikationsmedarbejdere, sekretærer, webredaktører, marketingmedarbejdere, konsulenter og andre, der har lidt erfaring i at skrive til nettet, og som ønsker at bruge et elektronisk nyhedsbrev i forbindelse med virksomhedens kommunikation.

Udbytte
På dette kursus lærer I, hvordan I skriver et vedkommende nyhedsbrev til nettet. I får et indblik i fordelene ved at bruge nyhedsbreve, og I får desuden konkret viden om, hvad I skal tænke igennem, når I planlægger et nyhedsbrev. I får inspiration til emner og indhold og til opbygning, form, vinkling mv. og lærer om brugervenlighed og den tekniske side af nyhedsbrevet. Med nogle gode sprogråd og nemme sprogregler bliver I i stand til at formulere jeres budskab på en klar og vedkommende måde. Efter kurset vil I have redskaber til at opbygge nyhedsbreve, som jeres målgruppe finder relevante og læseværdige. I vil også have indsigt i, hvad I kan gøre for at få flere abonnenter og fastholde dem, I har.

Indhold
På kurset får I en generel introduktion til nyhedsbreve, som bl.a. omfatter overvejelser om formål, målgruppe, budskab og publicering. Vi gennemgår emner som relevans, versionering og tekstens holdbarhed og ser på den sproglige side af et nyhedsbrev med fokus på formidling, stil, tekstens elementer og gode sprogråd. Vi beskæftiger os også med brugervenlighed og med teknikken bag nyhedsbrevet, fx placering af tilmeldingsformularen, test af html-visning, fejlmeldinger, til- og framelding, trafik på websitet m.m. Den teoretiske gennemgang kombineres med en række eksempler, og I får mulighed for selv at disponere et e-mail-nyhedsbrev.

Kurset har følgende hovedindhold:

  • Grundlæggende om nyhedsbreve
  • Den journalistiske tekst
  • Relevante emner
  • Hyppighed, budskab, format mv.
  • Øvelser og eksempler.

Hvis I har konkrete spørgsmål eller specifikke eksempler, som I har brug for hjælp til, så tag dem med til kurset. Der er også tid til at behandle individuelle spørgsmål.

Kursusmateriale og diplom
I får en omfangsrig kursusmappe, som senere kan bruges som opslagsværk. Mappen rummer kursets grundige præsentation med indholdsfortegnelse, og der er også en række øvelser med rettenøgler. Desuden får I vores seks Sprogtip-hæfter, der hver indeholder årets 12 Sprogtip. Endelig får hver deltager et kursusdiplom ved kursets afslutning.

Form
Vedkommende nyhedsbreve er et endagskursus, som indeholder oplæg, individuelle øvelser og diskussion.

Få mere ud af jeres kursus
Bruger I jeres viden fra kurset rigtigt? Til dette kursus kan I enkeltvis købe et personligt opfølgningsmodul, som hjælper jer med at fastholde og bruge det, I lærer på kurset. Læs om opfølgningsmodulet.

Læs også om vores kursus Vedkommende nyhedsbreve, som handler om elektroniske nyhedsbreve, på Finduddannelse.dk.

Korrektur

Fem korrekturprodukter – fra den enkle rensning af teksten for fejl og smuttere til avanceret sprogforbedring eller redigering.  Læs mere

Oversættelse

Kvalitetsoversættelse i en fart – almindeligvis inden for 24 timer. Oversættelsen tjekkes grundigt af en anden medarbejder.  Læs mere

Sprogpolitik

Effektiv sprogpolitik eller en enkel skriveguide. Vi sørger for, at politikken eller guiden bliver implementeret i hele organisationen.  Læs mere