KURSUS I JERES VIRKSOMHED
Vi holder kurserne i jeres virksomhed og kan tilpasse indholdet til netop jeres behov.
I kan også lade os arrangere hele kursusdagen, inkl. lokaler og forplejning, fx på et hotel eller kursuscenter.
Kurserne holdes normalt for 1-12 deltagere.
Ring på tlf. 87 300 307, og lad os få en snak om, hvordan vi kan tilrettelægge et kursus for jer.
Dansk for jurister og sagsbehandlere
Lær, hvordan I skriver myndighedsbreve, så modtageren kan forstå dem.
Download information om kurset
Offentlige forvaltninger skal hver dag kommunikere skriftligt med en bred gruppe af modtagere, og i dag er det blevet et krav, at sygehuset, kommunen eller regionen forlader "offipykken" og skriver på modtagerens præmisser.
Målgruppe
Kurset henvender sig til offentligt ansatte jurister eller sagsbehandlere, som i deres arbejde har brug for at skrive, så de formidler budskabet tydeligt, samtidig med at de formelle krav er opfyldt. Kurset vil også være relevant for mange private virksomheder, der skal skrive letforståelige juridiske tekster.
Udbytte
På dette kursus lærer I at skrive letforståelige myndighedsbreve. I lærer at bygge teksten op, så informationerne præsenteres på en vedkommende måde og i et klart sprog. Efter kurset vil I være i stand til at disponere og formulere fx et myndighedsbrev eller en vejledning, så I får formidlet jeres budskab forståeligt for modtageren, samtidig med at brevet opfylder de formelle krav til informationen.
Indhold
På kurset får I en grundig indføring i de karakteristiske træk ved forvaltningssprog. Vi gennemgår også en række eksempler på god og knap så god kommunikation fra offentlige myndigheder. Den teoretiske gennemgang kombineres med en lang række øvelser, så I selv får mulighed for at arbejde med de sproglige og formidlingsmæssige sider af det gode myndighedsbrev.
Kurset har følgende hovedindhold:
- Grundlæggende om juridisk sprog
- Grundlæggende kommunikationsteori (afsender og modtager)
- Brevets indhold og disposition (nødvendige informationer, informationernes rækkefølge)
- Fremstillingsformen (sætningsopbygning og ordvalg, informationstæthed og lixtal)
- Øvelser og eksempler.
Hvis I har konkrete spørgsmål eller specifikke eksempler, som I har brug for hjælp til, så tag dem med til kurset. Der er også tid til at behandle individuelle sprogspørgsmål.
Kursusmateriale og diplom
I får en omfangsrig kursusmappe, som senere kan bruges som opslagsværk. Mappen rummer kursets grundige præsentation med indholdsfortegnelse, og der er også en række øvelser med rettenøgler. Desuden får I vores seks Sprogtip-hæfter, der hver indeholder årets 12 Sprogtip. Endelig får hver deltager et kursusdiplom ved kursets afslutning.
Form
Dansk for jurister og sagsbehandlere er et endagskursus, som indeholder oplæg, individuelle øvelser og diskussion.
Få mere ud af jeres kursus
Bruger I jeres viden fra kurset rigtigt? Til dette kursus kan I enkeltvis købe et personligt opfølgningsmodul, som hjælper jer med at fastholde og bruge det, I lærer på kurset. Læs om opfølgningsmodulet.
Læs også om vores kursus Dansk for jurister og sagsbehandlere, som handler om letforståeligt juridisk sprog, på Finduddannelse.dk.
