God e-mail-kultur
Halvdagskursus (tre timer)
Lær, hvordan I skriver gode arbejds-e‐mails og overholder takt og tone, så modtageren får et klart og positivt indtryk af jer og jeres virksomhed.
Download information om kurset
I skriver sikkert mange e‐mails dagligt, og jeres e-mails skal være venlige og professionelle, hvis modtageren skal opfatte jer og jeres virksomhed som kompetente og pålidelige
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, som i deres arbejde har
brug for at skrive e‐mails, der leverer budskabet, er velstrukturerede og følger
reglerne for god e-mail-kultur.
Udbytte
I løbet af dette kursus lærer I, hvordan I skriver gode og
korrekte e‐mails, hvor sprogbrugen og indholdet er tilpasset modtageren. I
lærer også, hvordan I skriver gode emnelinjer, hvilke start- og sluthilsner I kan
bruge, hvordan I rammer det formalitetsniveau, der passer til situationen, hvordan I disponerer e-mailen, og hvad I bør undgå. Efter kurset kan I
skrive e‐mails, som formidler jeres og virksomhedens budskab til modtageren på
en klar, vedkommende og høflig måde.
Indhold
I løbet af kurset bliver I præsenteret for en række eksempler
og en tjekliste, som sætter jer i stand til at skrive gode e-mails. Vi lægger
også op til en diskussion af kursets eksempler på gode og dårlige e-mails, så I
får mulighed for at bruge og reflektere over jeres egne erfaringer.
Kurset har følgende hovedindhold:
- Forhold, der påvirker modtagerens indtryk af jer og jeres virksomhed
- Formalitetsniveau, brug af ironi og humor
- Start- og sluthilsner
- Omhu og stil, brug af udråbstegn og smileyer
- Emnelinjer
- Modtagere, herunder brug af ”Cc-” og ”Bcc-feltet”
- Indledninger og afslutninger
- Overensstemmelse mellem hensigt og indhold
- Disposition af e-mailens indhold.
Hvis I har konkrete spørgsmål eller specifikke eksempler, som I ønsker at få diskuteret, så tag dem med til kurset eller send dem til os på forhånd. Der er også tid til at behandle individuelle spørgsmål.
Gratis
Sprogtip-hæfter
Hver
deltager får udleveret en kopi af præsentationen og desuden vores seks eksklusive Sprogtip-hæfter,
som hver indeholder 12 artikler om sproglige emner (værdi: 420 kr.).
Form
Kurset
varer tre timer og findes i to versioner med henholdsvis danske og engelske
eksempler på både god og dårlig e-mail-kultur. Den engelske version af kurset
har desuden fokus på kommunikation i en international, engelsksproget sammenhæng. Begge versioner er dog på dansk og med dansk PowerPoint-præsentation.
| Priser | |
| 4 deltagere | 7.000 kr. |
| Tillæg pr. ekstra deltager (5.-8. delt.) | 700 kr. |
| Tillæg pr. ekstra deltager (fra 9. delt.) | 500 kr. |
Læs også om vores kursus God e-mail-kultur, som handler om, hvordan man skriver en god e-mail, på Finduddannelse.dk.
